Pelsningsmaskiner, ræv

Rotomax Digital pelsningsmaskine

Rotomax fås i standardudgave til ræv eller som kombination til både ræv og mink. Den har et system med variabelt tryk separat til ryg- og bugsiden, hvilket medfører velskrabede skind med minimale skader.
Rotomax giver også mulighed for at anvende et højere skrabetryk på skindets nakke- og bagparti. Maskinerne har desuden automatisk låsning af stokken og genskrabeautomatik. Maskinen kan også fås med dobbelte Skrabemotoremotorer.

Flåmaskine

Vores flåmaskine letter det tunge arbejde med flåning af ræv. Flåmaskinen har god ergonomi og er brugervenlig. Den er pedalbetjent og har en solid konstruktion. Tilbehør til minkflåning fås som ekstraudstyr.

Fedtsug og cyklon

Sugeenheden forenkler håndteringen af fedt. Cyklonen har automatisk tømning i kar, trillebør eller større kasser. Monteringen er hurtig og enkel.

Haleskraber

Erco-haleskraberen er en hurtig og effektiv maskine til fjernelse af fedt fra halen. Den både åbner halen og fjerner fedtet.

Foxy fix

Foxy Fix egner sig til almindelig trætane og aluminiumstane. Skindet spændes fast med seks gribefingre i bagkanten. Derefter føres tanen ind i skindet og låses i snuden med tanen. Skindet strækkes til korrekt størrelse. Hæftningen sker automatisk med ønsket antal stifter i ryg og bug. Tilbehør til aluminiumstane fås som ekstraudstyr

Skindaftager

Effektiv og skånsom mod skindet.

Kæmmemaskine, kombinationsmaskine

Erco-kæmmemaskinen kæmmer både ryggen og bugen samtidigt. Snuden og bagdelen på skindet spændes fast med et enkelt greb. Der kræves ingen tane som støtte i skindet. Ved hjælp af det effektive sug og tryk fra både ryggen og bugen bliver resultatet altid godt. Savsmuldsuget og plomberingsmaskinen sælges som ekstraudstyr. Plomberingsmaskinen kan også fås som separat udstyr. Der bør altid anvendes sug til kæmmemaskinen.

Skindryster

Letter arbejdet med at rengøre skindet fra savsmuld og støv. Efter rystning i ca. 5 minutter opnås et resultat, som er tydeligt bedre end ved brug af gittertromle.

Skindrysteren fås i tre forskellige udgaver:

  • gulvmodel, fritstående med støtteben
  • tagmodel, monteres i taget
  • vægmodel, monteres på væggen
Model Længde  (mm) Bredde (mm) Højde (mm) Vægt (kg) Elmotor (kW) Flow (l/min)
Rotomax Digital 590 1300 1820 390 1,6 1
Haleskraber 700 700 1080 59 1,1 1
Flåmaskine 3030 820 1350 175 - 50
Fedtsug, cyklon 1500 Ø 670 - 41 5,5 -
Foxyfix (+ tilbehør), ræv 2350 + 1370 650+600 1260+870 120 - 12
Skindaftager 1870 420 220 40 - 10
Skindryster (uden ben), ræv 2220 1150 (400) 2060 (420) 97 0,4 -
Kæmmemaskine (+ ekstra kam FRQ), ræv 2360 (+200) 800 1410 215 1,3 1